Når man bladrer gennem luftfotoarkiverne over Særslev på Nordfyn ser div. arkiver, egen viden, info fra beboer, er det som at følge en landsbys liv gennem næsten et helt århundrede. Set fra oven tegner der sig en fortælling om forandring – men også om kontinuitet.
I 1930’erne og 40’erne ligger Særslev som en lille, tæt klynge i landskabet. Husene samler sig omkring Særslev Kirke, der tydeligt markerer landsbyens hjerte. Kirketårnet rager op over de stråtækte tage og de firlængede gårde, som ligger tæt langs de snoede veje. Marker og agre går næsten helt ind til husmurene. Landsbyen har en klar afgrænsning – udenfor begynder det åbne land med det samme. Særslev er på dette tidspunkt først og fremmest et landbrugssamfund, kompakt og selvberoende.
Efter krigen begynder forandringen så småt. I 1950’erne og 60’erne skyder nye huse op langs indfaldsvejene, især mod øst og nord. Landsbyen vokser ikke eksplosivt, men den strækker sig. Veje rettes ud, bliver bredere og mere tidssvarende. Gamle gårde moderniseres, og nogle landbrugsejendomme får nye funktioner. Overgangen fra ren landbrugslandsby til helårsboligområde for flere familier er i gang. Set fra luften bliver kanten mellem by og land en smule mere flydende.
Det store spring kommer i 1970’erne og 80’erne. Parcelhusene breder sig syd og øst for den gamle bykerne. Nye boligveje med vendepladser og ensartede grunde tegner et helt andet mønster end de ældre, organiske vejforløb omkring kirken. Landsbyens udstrækning bliver næsten fordoblet i disse år. Hvor marker før lå, ligger nu villahaver med hække og carporte. Samtidig vokser de fælles funktioner – skole og foreningsbygninger fylder mere i bybilledet. Særslev er ikke længere kun en landbrugslandsby; den er blevet et moderne lokalsamfund.
I 1990’erne og 2000’erne ændrer tempoet sig. Byen vokser ikke længere så markant i areal, men den forandres indefra. Ældre landbrugsejendomme omdannes til boliger, og mange huse renoveres og bygges om. Særligt området omkring Nordfyns Efterskole sætter sit præg på landskabet. De større bygningskomplekser og sportsarealer bliver tydelige pejlemærker i luftfotoene og vidner om et stærkt institutions- og foreningsliv. Grønne områder og boldbaner fremstår mere anlagte og veldefinerede end tidligere.
I 2010’erne og 2020’erne fremstår Særslev som en moden landsby. Udstrækningen er stort set den samme som i 1990’erne, men mange huse har fået nye tage, tilbygninger eller energiforbedringer. Strukturen er tydelig: den gamle kerne omkring kirken, parcelhuskvartererne mod øst og syd, og skole- og idrætsområdet mod vest. Set fra oven er det let at aflæse lagene i landsbyens historie.
Særslevs udvikling er på mange måder klassisk for nordfynske landsbyer. Den begyndte som en tæt, gårdpræget bebyggelse omkring kirken, voksede langs vejene i efterkrigstiden, oplevede kraftig parcelhusudbygning i 1970’erne og 80’erne og har siden fundet en mere stabil form, hvor udviklingen primært handler om modernisering og lokale forbedringer.
Fra luften ligner Særslev måske blot en samling tage og veje. Men ser man nærmere efter, fortæller mønstrene en historie om mennesker, landbrug, fællesskab og forandring – lag på lag gennem næsten hundrede år.
Samlet konklusion
- Startede som tæt, gårdpræget landsby omkring kirken.
- Voksede langs vejene i 50’erne og 60’erne.
- Eksploderede i vækst med parcelhuse i 70’erne og 80’erne.
- Moderniserede og udviklede institutionsbygninger i 90’erne og frem.
- Jeg har ikke fået info om hvornår udstykningen af Slagstrupvænget blev påbegyndt
- I dag er Særslev en moden, stabil landsby, hvor udviklingen primært sker som renovering og lokale forbedringer.
Info jeg har fundet i div. arkiver, egen viden, info fra beboer og foto om Særslevs udvikling.
Måske med små fejl, men har prøvet så godt jeg kunne. Man er velkommen til at komme med mere info / viden om området.
Henning Bager