Energipark Særslev – information
Nordfyns Kommune arbejder i øjeblikket med en idé-planlægningen af Energipark Særslev, som er foreslået placeret syd for Særslev mellem blandt andet Hemmerslev og Kosterslev.
Projektet omfatter et solcelleanlæg på cirka 54-55 hektar samt mulighed for etablering af vindmøller og et batterianlæg. Projektet er endnu ikke endeligt godkendt og er fortsat under behandling, hvor miljøpåvirkninger og øvrige forhold skal undersøges nærmere.
Formålet med denne side er at samle fakta og belyse nogle af de spørgsmål, der ofte rejses i den lokale debat.
Grundvand og miljø
En af de væsentlige miljømæssige problemstillinger er, hvordan projektet kan påvirke grundvandet.
Mulige fordele
Hvis landbrugsdriften på arealet ophører, vil brugen af gødning og pesticider normalt også stoppe. Da landbruget er en af de væsentligste kilder til påvirkning af grundvandet i Danmark, kan dette potentielt have en positiv effekt på grundvandsbeskyttelsen.
Ved lignende solcelleprojekter omlægges arealerne ofte til græs eller anden vegetation uden sprøjtning, hvilket kan reducere risikoen for nedsivning af uønskede stoffer til grundvandet.
Mulige risici
Der er også forhold, som skal vurderes nærmere:
- Transformere og eventuelle batterianlæg kan indeholde olie eller andre tekniske væsker. Der stilles normalt krav om sikkerhedsforanstaltninger for at forebygge udslip.
- Solpaneler indeholder mindre mængder metaller, men disse er indkapslede. Risikoen for påvirkning af jord og grundvand vurderes generelt som meget lav under normal drift.
- I anlægsfasen kan jordarbejde og tung trafik midlertidigt påvirke jordbundsforholdene og vandafstrømningen.
Hvad mangler endnu at blive afklaret?
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en offentlig miljøvurdering (VVM) med detaljerede oplysninger om projektets påvirkning af grundvandet.
Følgende forhold forventes undersøgt i den videre planlægning:
- Om området ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD).
- Jordbundsforhold og grundvandets sårbarhed.
- Afstand til vandboringer og drikkevandsanlæg.
- Håndtering af transformere og eventuelle batterianlæg.
Samlet vurdering
På baggrund af erfaringer fra lignende projekter vurderes påvirkningen af grundvandet generelt at være begrænset. Hvis landbrugsdriften ophører, kan projektet på længere sigt bidrage positivt til beskyttelsen af grundvandet.
Den endelige vurdering afhænger dog af de undersøgelser og miljøvurderinger, der gennemføres som en del af den videre planproces.
Forskellige synspunkter i debatten
Planerne om Energipark Særslev har skabt debat i lokalområdet, og der findes både borgere, som ser muligheder i projektet, og borgere, som er bekymrede for konsekvenserne.
Bekymringer fra lokale borgere
Blandt de bekymringer, der ofte nævnes, er:
- At landbrugsjord tages ud af traditionel fødevareproduktion.
- At solcelleanlæg og tekniske installationer ændrer landskabets udseende markant.
- At natur- og landskabsværdier kan blive påvirket.
- At anlægget kan udgøre en risiko for jord eller grundvand.
Nogle borgere mener derfor, at projektet er en forkert løsning og ikke passer ind i det lokale landskab.
Hvad viser erfaringerne?
Erfaringer fra eksisterende solcelleparker i Danmark viser generelt ikke, at solpanelerne i sig selv medfører væsentlig forurening af jord eller grundvand under normal drift.
Tværtimod ophører brugen af pesticider og gødning normalt på arealerne, når landbrugsdriften stopper.
Der kan dog være miljømæssige forhold, som skal undersøges nærmere, blandt andet omkring tekniske installationer, batterianlæg og håndtering af regnvand. Derfor gennemføres miljøvurderinger, før projekter som dette eventuelt kan godkendes.
Hvorfor ønsker man energiparker?
Baggrunden for projekter som Energipark Særslev er Danmarks mål om at producere mere energi fra vedvarende energikilder og samtidig mindske afhængigheden af fossile brændsler som kul, olie og naturgas.
Tilhængere af energiparker peger blandt andet på:
- Øget dansk energiproduktion.
- Mindre afhængighed af energiimport fra udlandet.
- Lavere udledning af CO₂ fra elproduktionen.
- Mulighed for at understøtte den stigende elektrificering af samfundet, herunder elbiler, varmepumper og industri.
- Hurtigere etablering sammenlignet med mange andre energiteknologier.
For tilhængerne handler energiparker derfor ikke kun om lokal energiproduktion, men også om Danmarks langsigtede energiforsyning og klimamål.
Hvad med atomkraft som alternativ?
I debatten om energiparker nævnes atomkraft ofte som et muligt alternativ til store solcelle- og vindmølleanlæg.
Atomkraft producerer store mængder strøm med meget lave CO₂-udledninger under driften og kan levere strøm døgnet rundt uafhængigt af vejret. Samtidig kræver et atomkraftværk langt mindre areal end et tilsvarende energiudbytte fra solceller eller vindmøller.
Hvor lang tid tager det at bygge atomkraft?
Erfaringer fra nyere europæiske atomkraftprojekter viser, at der ofte kan gå ca. 20 år+ fra de første politiske beslutninger til et anlæg producerer strøm.
Tidsforbruget omfatter blandt andet:
- Lovgivning og myndighedsgodkendelser.
- Miljøvurderinger.
- Projektering og design.
- Selve byggeriet.
- Test og sikkerhedsgodkendelser.
Hvis Danmark besluttede at bygge et traditionelt atomkraftværk i dag, vurderer mange eksperter derfor, at det først vil kunne levere strøm i slutningen af 2040’erne eller i 2050’erne.
Vil strømmen blive billigere?
Der findes ikke et enkelt svar.
Når et atomkraftværk først er bygget, kan det producere store mængder stabil strøm i mange år. Til gengæld er anlægsomkostningerne meget høje, og disse omkostninger skal finansieres gennem elprisen over værkets levetid.
Solceller og vindmøller er typisk billigere at etablere og kan bygges langt hurtigere, men deres produktion afhænger af vejret. Derfor kræver et energisystem med meget sol og vind investeringer i elnet, energilagring og andre former for backup-produktion.
De fleste energianalyser peger derfor på, at fremtidens energisystem sandsynligvis vil bestå af en kombination af flere teknologier frem for én enkelt løsning.
Hvad med de små atomreaktorer (SMR)?
I de senere år er der kommet stor interesse for såkaldte Small Modular Reactors (SMR’er), som er mindre atomreaktorer, der produceres mere standardiseret end traditionelle atomkraftværker.
Teknologien betragtes af mange som lovende, men er stadig i en tidlig fase.
På verdensplan findes der i dag kun 2 SMR-anlæg i drift, et anlæg i Rusland og et anlæg i Kina. Samtidig er mere end 70 forskellige SMR-projekter under udvikling eller planlægning verden over.
Det er derfor endnu usikkert, hvor hurtigt og til hvilken pris teknologien kan udbredes i større skala.
Vil et atomkraftværk være forældet, når det står færdigt?
Et moderne atomkraftværk bygges typisk til en levetid på 60-80 år og baseres på velafprøvet teknologi med høje sikkerhedskrav. Det betyder ikke nødvendigvis, at anlægget er forældet, når det står færdigt.
Samtidig udvikler energiteknologier som solceller, batterier, strøm net og energilagring sig meget hurtigt. Derfor er det vanskeligt at forudsige præcist, hvordan energisystemet vil se ud om 20-25 år.
Nogle eksperter vurderer, at SMR-teknologien kan få en vigtig rolle i fremtidens energiforsyning, mens andre vurderer, at fortsat udvikling af solenergi, vindenergi og energilagring vil være hurtigere og billigere at udbygge.
Hvorfor bygges energiparker nu?
En væsentlig årsag er tidsperspektivet.
Et solcelleanlæg eller en vindmøllepark kan ofte etableres på få år, mens et atomkraftværk typisk kræver mange års planlægning og opførelse.
Tilhængere af energiparker argumenterer derfor for, at Danmark har behov for mere vedvarende energi allerede i de kommende år, samtidig med at debatten om atomkraft fortsætter.
Mange energiplanlæggere ser derfor ikke nødvendigvis atomkraft, gasturbiner (på grøn gas) og vedvarende energi som modsætninger, men som teknologier der potentielt kan supplere hinanden i fremtidens energisystem.
Oplysninger fra kommunens dagsorden er fra det første projekt
· SkovEnergiPark beliggende syd for Særslev med tre vindmøller indenfor projektområdet.
· Samlet areal: 64 ha på 4 matrikler v. Særslev
· 14% Rekreativt område/skov: 9 ha
· 86% Solpark: 54 ha
· Kapacitet: 77.000 kWp
· Opkobling: 50.000 kWac
· Batteri: 1.000 kWh
· Produktion: 73.150.000 kWh/år
· Produktionen svarer til godt 14.600 familiers gennemsnitsforbrug
Markejerne er Preben Guldberg og Lau Hvid
Oplysninger fra GreenWind på det nuværende opgraderede projekt
· SkovEnergiPark beliggende syd for Særslev med tre vindmøller indenfor projektområdet.
· Solcelleanlæg 54 ha.
· Kapacitet op til 117.8000 kwp
· Produktionen svarer til godt 26.000 familiers gennemsnitsforbrug
· Reduceret CO udledning ca. 46.000 tons om året
Afsluttende bemærkning
Der er naturligvis forskellige holdninger til Energipark Særslev. Projektet berører en række vigtige emner, herunder landskab, landbrugsjord, natur, klima, energiforsyning og lokal udvikling.
For at skabe et bedre overblik begyndte jeg at samle mine egne noter. Oprindeligt var materialet kun tænkt til eget brug, men efterhånden som jeg fik større indsigt i emnet, blev det tydeligt for mig, at oplysningerne måske også kunne være nyttige for andre med interesse for energiforsyning.
Noterne bygger på viden og information, som jeg har samlet gennem foredrag, webinarer, offentligt tilgængeligt materiale og andre kilder om emnet. Derfor har jeg valgt at dele dem her.
Det har været et omfattende arbejde – og ja, puha, det har taget tid!
Der tages forbehold for eventuelle fejl, mangler eller oplysninger, som kan ændre sig over tid.
Mine noter
Henning Bager
